Valentine's day. Hip hurra.
Så længe jeg kan huske har det altid været den dag man blev mindet om hvad man mangler på kærlighedsfronten og jeg har altid ment den dag var latterlig og unødvendig.
"Aaah, det siger du bare fordi du er single. Bare vent til du får en kæreste"
OKAY, GODT SÅ.
Jeg har fundet mig en lille fin kæreste som jeg har været sammen med i over et år nu og guess what?! Jeg hader stadig denne lorte-mærkedag!
Nu er jeg ikke længere nede over at jeg skal sidde alene fordi jeg ikke har nogen at være sammen med, nej nu bliver jeg emo fordi ham jeg aller helst vil bruge dagen (og alle mine andre dage) med ikke har tid til at ses med mig. LIGESOM SIDSTE ÅR!
Og det værste er jeg ikke kan fortænke ham i det. Han går så godt som SLET IKKE op i den her møgdag, og det gider jeg heller ikke, men når man bliver droppet på valentine's day af sin kæreste til fordel for hans venner, ja sår gør det altså lidt ondt i hjertet på mig.
Hvis det nu bare var en normal søndag ville jeg bare sidde og kedde mig normalt, men nu sidder jeg her og kedder mig MED et tungt hjerte, fordi han har andet at bruge sin søndag på end mig.
Patetisk.
Tak latterlige mærkedag, tak.
søndag den 14. februar 2010
torsdag den 4. februar 2010
Skole , heste og dumme videospil
Det var ikke længe jeg kunne overholde den aftale jeg ellers har indgået med mig selv.
"Jeg vil blogge så godt som HVER DAG, for jeg har meget på mit lille hjerte, nemlig!" 2 dage senere sidder jeg og læser min venindes blog og tænker "jeg burde også" men der sidder jeg enten i skolen eller laver noget andet der afholder mig fra at skrive.
Men NU gør jeg det! Jeg er nemlig så dygtig.
Så lad mig fortælle dig om min dag.
Min stakkels fod er stadig igang med at reparere sig selv efter mit stunt i sidste uge, hvilket resulterer i at jeg går dårligt. Faktummet at jeg yndemere ser voldsomt bøvet udvil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det er især meget belatende for mig at gå i sne og kan du fortælle mig hvor i dette hvide helvede jeg kan sætte mine plader på en god gammeldags græsplæne? Nej, det tror jeg heller ikke.
ANYHOW så har dagen idag været god for min selvtillid ret fagligt, fik ownet lidt i de fag i skolen jeg synes jeg kan finde ud af, jeg har fundet mig en ny frisure jeg skal have lavet imorgen.
Så fik jeg et playstation2spil med posten som jeg havde bestilt og der var herligt. Desværre virker det ikke, og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig det det. Formaterne på både min konsol og på spil passer sammen, men ikke om min stadige ps2'er vil give mig visuel underholdning. Næ-nej.
Blabla, så er det også sket at min passion for oldnordisk mytologi er blusset op igen. Det kan jeg takke Adam Oehlenschläger for. Eller måske rettere min herlige dansklærer der satte os til at læse gulhornene endnu engang.
"Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue
paa Himlens Bue."
Denne (eller disse, det går igen)strofe har inspireret mig. Jeg ved ikke til hvad, men tanken om de 2 heste gør mig glad. Det må være billedet i mit hoved der trigger noget i hjernen på mig og gør mig helt poetisk anlagt.
Ikke at jeg kan sætte mig ned og skirve et digt. Det tror jeg ikke mine evner rækker til...
"Jeg vil blogge så godt som HVER DAG, for jeg har meget på mit lille hjerte, nemlig!" 2 dage senere sidder jeg og læser min venindes blog og tænker "jeg burde også" men der sidder jeg enten i skolen eller laver noget andet der afholder mig fra at skrive.
Men NU gør jeg det! Jeg er nemlig så dygtig.
Så lad mig fortælle dig om min dag.
Min stakkels fod er stadig igang med at reparere sig selv efter mit stunt i sidste uge, hvilket resulterer i at jeg går dårligt. Faktummet at jeg yndemere ser voldsomt bøvet udvil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det er især meget belatende for mig at gå i sne og kan du fortælle mig hvor i dette hvide helvede jeg kan sætte mine plader på en god gammeldags græsplæne? Nej, det tror jeg heller ikke.
ANYHOW så har dagen idag været god for min selvtillid ret fagligt, fik ownet lidt i de fag i skolen jeg synes jeg kan finde ud af, jeg har fundet mig en ny frisure jeg skal have lavet imorgen.
Så fik jeg et playstation2spil med posten som jeg havde bestilt og der var herligt. Desværre virker det ikke, og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig det det. Formaterne på både min konsol og på spil passer sammen, men ikke om min stadige ps2'er vil give mig visuel underholdning. Næ-nej.
Blabla, så er det også sket at min passion for oldnordisk mytologi er blusset op igen. Det kan jeg takke Adam Oehlenschläger for. Eller måske rettere min herlige dansklærer der satte os til at læse gulhornene endnu engang.
"Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue
paa Himlens Bue."
Denne (eller disse, det går igen)strofe har inspireret mig. Jeg ved ikke til hvad, men tanken om de 2 heste gør mig glad. Det må være billedet i mit hoved der trigger noget i hjernen på mig og gør mig helt poetisk anlagt.
Ikke at jeg kan sætte mig ned og skirve et digt. Det tror jeg ikke mine evner rækker til...
torsdag den 28. januar 2010
Torsdag er den længste dag i ugen
Endelig er januar ved at gå på hæld, og for mig betyder det kun én ting: LØN
Det bliver rart. Som hjemmeboende gymnasieelev har jeg ikke de store udgifter, hvilket giver mig mulighed for at sidde i et hjørne, gnide mig grådigt i hænderde og glædes ved alle mine penge. Men den glæde er kort. En hurtig tur på ebay, eller bare internettet generelt og jeg er blanket af. Og det sker gerne FØR d. 3. i måneden. Og så bliver også denne nye måned en kamp mod tiden og trangen til at købe mere selvom man ikke har råd.
"Pyt," siger stemmen i mit hoved, "Så får du bare lidt minus på kontoen. IGEN" Det er en dårlig vane, og jeg skal stoppe! Og jeg skal også til at bruge mindre shanpoo. Det er da 2 meget gode nytårsfortsæt, er det ikke?
Men jeg venter på min løn så jeg dels kan tilbagebetale lånte penge OG købe nye lækre ting til min yndlingsperson. MIG.
Denne månedsløn kommer bla.til at gå til støvler, tøj, en paryk til mit nyeste cosplayprojekt, mere tøj og et par Cyper goggles med pigge. Hvis jeg har råd.
Elers er det jo bare lidt minus på kontoen. . .
Det bliver rart. Som hjemmeboende gymnasieelev har jeg ikke de store udgifter, hvilket giver mig mulighed for at sidde i et hjørne, gnide mig grådigt i hænderde og glædes ved alle mine penge. Men den glæde er kort. En hurtig tur på ebay, eller bare internettet generelt og jeg er blanket af. Og det sker gerne FØR d. 3. i måneden. Og så bliver også denne nye måned en kamp mod tiden og trangen til at købe mere selvom man ikke har råd.
"Pyt," siger stemmen i mit hoved, "Så får du bare lidt minus på kontoen. IGEN" Det er en dårlig vane, og jeg skal stoppe! Og jeg skal også til at bruge mindre shanpoo. Det er da 2 meget gode nytårsfortsæt, er det ikke?
Men jeg venter på min løn så jeg dels kan tilbagebetale lånte penge OG købe nye lækre ting til min yndlingsperson. MIG.
Denne månedsløn kommer bla.til at gå til støvler, tøj, en paryk til mit nyeste cosplayprojekt, mere tøj og et par Cyper goggles med pigge. Hvis jeg har råd.
Elers er det jo bare lidt minus på kontoen. . .
onsdag den 27. januar 2010
Opstart
Jeg ved ikke om det er fordi jeg egentlig godt kan lide at skirve, men ikke gider skrive noveller eller fordi jeg forstuvede og derfor er bundet til min seng, jeg begyndte på dette her.
Ang. den fod dér, så er det sgu noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort.
Hvordan det kan lykkes mig som ALDRIG er kommet noget nær alvorligt til skade at forstuve min fod ved bare at stå op?
Vågne, hoppe ud af sengen, træde forkert, knase.
Det er fandedme flot.
Hvis bare man kunne sige det samme om foden. Den er hævet og blå, kort sagt grim.
Værende det tudefjæs jeg er gør det aaaalt for ondt for mig at gå på den, så jeg bliver pænt i min seng.
Hvis jeg så bare kunne lade være med at trykke på det blå mærke af en fod hele tiden for at tjekke om "den nu også stadig gør ondt."
Ang. den fod dér, så er det sgu noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort.
Hvordan det kan lykkes mig som ALDRIG er kommet noget nær alvorligt til skade at forstuve min fod ved bare at stå op?
Vågne, hoppe ud af sengen, træde forkert, knase.
Det er fandedme flot.
Hvis bare man kunne sige det samme om foden. Den er hævet og blå, kort sagt grim.
Værende det tudefjæs jeg er gør det aaaalt for ondt for mig at gå på den, så jeg bliver pænt i min seng.
Hvis jeg så bare kunne lade være med at trykke på det blå mærke af en fod hele tiden for at tjekke om "den nu også stadig gør ondt."
Abonner på:
Opslag (Atom)